Forside
Konference: Styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne PDF Udskriv Email


Parterne i National Strategi-samarbejdet, KL, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Regioner satte som led i arbejdet med den nationale strategi for velfærdsuddannelserne fokus på samspil mellem teori og praksis i professionshøjskolernes uddannelser på en konference den 24.  januar 2012.
Konferencen havde titlen ’Veje til styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne’ og blev afholdt i Torvehallerne i Vejle.
Program (PDF) - Workshops (PDF)

SE RESUMÉ OG MATERIALER FRA KONFERENCEN HER

Publikation udgivet den 24.1. 2012 i forbindelse med konferencen:
TEORI I PRAKSIS - PRAKSIS I TEORIEN. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne.
© Professionshøjskolernes Rektorkollegium, FTF, Danske Regioner og KL, januar 2012.
Download her (PDF)

Konferencen afvikledes som led i en fortsat opfølgning på arbejdet med at udmønte anbefalingerne fra den Nationale Strategi for Velfærdsuddannelserne, som Professionshøjskolernes Rektorkollegium, FTF, Danske Regioner og KL lancerede i foråret 2009.

Én af de store udfordringer i professionsbacheloruddannelserne er at opnå et godt samspil mellem teori og praksis i uddannelserne.
Konferencen vil derfor vise:
  • innovative cases som eksempler på godt samspil mellem teori og praksis
  • hvordan forskellige tilrettelæggelsesformer (e-læring mv.) og tværfaglighed kan fremme et godt samspil
  • hvordan et styrket samspil kan bidrage til at reducere frafald på uddannelserne
  • hovedresultater fra igangværende forsknings- og evalueringsarbejder om teori praksis relationen

MÅLET MED DAGEN: Gennem en blanding af konkrete cases og forskningsresultater at bidrage til fortsat udvikling af uddannelserne.
KONFERENCENS AMBITION: At gå helt tæt på de konkrete initiativer i forhold til at skabe de optimale rammer for effektiv videndeling og læring.
MÅLGRUPPEN: Uddannelsesansvarlige i professionshøjskoler, faglige organisationer, regioner og  kommuner.

Af konferencens pressemateriale:

Konferencens budskab
Samspillet mellem teori og praksis er helt centralt i professionsbacheloruddannelserne. Det er budskabet ved konferencen den 24. januar 2012, som Danske Regioner, KL, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium står bag.

Øger udbytte og gennemførelse
Et godt samspil mellem teori og praksis øger de studerendes udbytte af undervisningen og får flere til at gennemføre deres uddannelse. Derfor sætter Danske Regioner, KL, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium fokus på, hvordan teori og praksis spiller sammen i professionsbacheloruddannelserne ved en konference tirsdag den 24. januar 2012 i Torvehallerne i Vejle. 

Sikrer relevante kompetencer

En god sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praksis er desuden afgørende for at sikre, at de studerende får relevante kompetencer, der matcher behovet på bl.a. sygehuse, sociale institutioner og folkeskolen.

10 eksempler blandt mange
Som del af oplægget til konferencen har parterne indkaldt eksempler på, hvordan sammenhængen mellem teori og praksis skabes på professionshøjskoler og praktiksteder. Partnerne har udvalgt gode 10 eksempler blandt de indsendte forslag, som kan være til inspiration for andre.

Udviklingen tages alvorligt
De mange indsendte eksempler vidner om, at professionshøjskoler og praktikstederne tager udviklingen af de praksisnære uddannelser alvorligt – og at de finder mange måder at bygge broerne mellem teori og praksis på. Eksemplerne viser desuden, at samspillet ikke blot er et spørgsmål om, hvordan man tilrettelægger praktikperioderne, men også hvordan man kan koble uddannelsernes teoretiske indhold tættere til praksis – og omvendt. 

Ny publikation
De 10 eksempler udgives som del af konferencen i publikationen: ”Teori i praksis – praksis i teorien. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praktik på professionsbacheloruddannelserne.”
Download her (pdf)



Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 Udgivet i forbindelse med konferencen:
TEORI I PRAKSIS - PRAKSIS I TEORIEN.
10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne.
© Professionshøjskolernes Rektorkollegium, FTF, Danske Regioner og KL, januar 2012.
Download her (PDF)
 
Hosting: Wahlgreen | Design: Cavemen Media
Copyright © 2008 Sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium