Velkomsttale ved Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium ved Vækstkonferencen den 21. august 2009.

__________________________________________________________________________________

Vi har besluttet i kollegiet, at tage fat på den store uddannelsesopgave, som vi har fået sammen med erhvervsakademierne. At skabe visioner og udvikling for erhvervsrettede videregående uddannelser inden for det tekniske, merkantile og IT-faglige felt er første skridt og målet med denne konference.

Jeg vil gerne hermed byde velkommen til konferencen.

Jeg vil gerne rette en særlig velkomst til undervisningsminister Bertel Haarder. Vi er glade for, at du har prioriteret dette emne så højt, så der kunne blive plads til det i ministerkalenderen.

Jeg vil også gerne rette en varm tak til de øvrige deltagere i panelet. Vi har både aftager, politiker og udbydersynsvinklen på. Det lover godt for debatten!

Og så vi jeg selvfølgelig også takke deltagerne i konferencen. Jeg håber, at I alle i løbet af dagen har lyst til at deltage i udviklingen af dagens tema.

Temaet for dagen er: ”Vækstlaget for professionsuddannelserne: Visioner og udvikling”

Det er et tema, som vi anslår i den terminologi, som der er skabt gennem lovgivningen om dette felt. Den bestemte form, ”Vækstlaget” og selve ordvalget ”vækstlaget” – eller ”vækstuddannelserne”, som uddannelserne også betegnes – stammer fra lovgivningen.

Professionshøjskolerne ser sig selv og erhvervsakademierne som væsentlige aktører i to opgaver. Det er vores ambition at uddanne til beskæftigelse. Og det er vores ambition at uddanne til vækst og velfærd. Det håber vi, at vi bidrager til, både gennem de uddannelser, som har fået benævnelsen ”velfærdsuddannelserne” og gennem de uddannelser, som har fået benævnelsen ”vækstuddannelserne”.

Det perfekte samspil mellem privat og offentlig sektor er en vækst-driver. Det gælder også det perfekte match mellem uddannelser, som retter sig mod den offentlige og private sektor. Matchet angår både indhold, dimensionering, samspil og synergi og den gensidige forståelse for hinanden.

Professionshøjskolerne ser lovgivningen om professionshøjskoler og erhvervsakademier som en sprække i den danske uddannelseshistorie. Det er vores mission at gøre den sprække bredere for til sidst at få muren til at falde mellem de to uddannelsesområder, som har været kunstigt adskilt. Vi skal ikke have en Berlin-mur mellem de erhvervsrettede vækstuddannelser og de offentligt rettede velfærdsuddannelser. Vi skal have synergi, samspil, forståelse, visioner og udvikling.

Det er det, vi er samlet om i dag. Det er det, som Professionshøjskolernes Rektorkollegium vil arbejde for. Og meget gerne sammen med Erhvervsakademierne.

”Vækstlaget”
At vi mødes lige her, i den teknisk-merkantile højskole i VIA, for at diskutere Vækstlaget for professionsuddannelserne: Visioner og udvikling, er ikke noget tilfælde. Det har længe været et centralt tema i VIA.

Dansk erhvervsliv står i midt i et meget udfordrende kompetenceløft: Fremtidens ufaglærte medarbejdere skal være faglærte og fremtidens faglærte medarbejdere skal have en videregående uddannelse.

Også derfor er uddannelser til det private arbejdsmarked centrale for regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse i 2015.

Men hvordan skal de uddannelser, som vi skal udbyde til det private arbejdsmarked, så se ud? Der er nogle tendenser og brudflader, som vi skal iagttage:

I ordet uddannelse ligger et billede af faste strukturer. Planlagte forløb, detaljeret beskrivelse af indhold. Ensartethed – og, undskyld udtrykket, måske også en form for masseproduktion.

Tilsvarende ligger der i ordet uddannelsesinstitution et billede af bygninger, lange gange, auditorier, klasselokaler.

Det er tankegange, der afspejler, hvordan vi uddannede i industrisamfundet. Hvor et livsforløb startede med en uddannelse, der fortsatte i et job, som udviklede sig gradvist og som kunne give både 25 års jubilæum, guldur og fratrædelsesgratiale, når pensionsalderen blev opnået.

Jeg siger ikke, at vi skal opgive denne tankegang. Ikke helt. Men jeg tror, vi skal passe meget på, at vi som uddannelsesinstitutioner ikke kommer til at hænge fast i fortiden. Øget brug af videregående uddannelser i det private erhvervsliv handler i høj grad om at betræde nyt land:

1. For det første vil vi ikke som hidtil kunne indkredse og beskrive de uddannelser, der er brug for, inden vi går ud og tilbyder dem til de studerende. Vi kan skabe nogle rammer, hvor indholdet kan være under løbende justering og tilpasning.

2. For det andet skal vi regne med, at det er behovet for de færdiguddannede, og relevansen af deres uddannelse, der bliver afgørende for, om en uddannelse bliver en succes. Vi vil opleve, at det i den sidste ende er markedet, der styrer udbud og indhold af de enkelte uddannelser. Ikke os, som uddannelsesinstitutioner.

3. For det tredje skal vi som institutioner ikke regne med, at vi har monopol på noget som helst. Vi skal som offentlige institutioner regne med, at vi skal agere i et samfund, hvor den, der er bedst til at løse en opgave, også får den.

Det er den udfordring, erhvervsakademier og professionshøjskoler står over for.

Vi skal skabe en række uddannelser, der på den ene side er placeret inden for genkendelige strukturer, så navnet akademiuddannelser eller professionsbachelor er en fælles kvalitetsbetegnelse, men hvor det specifikke indhold er tilrettelagt efter det aktuelle behov hos aftagerne og de studerende. Vi skal lave fleksible uddannelser.

Vi skal samtidig være i stand til at gå i så tæt dialog med aftagerne af de færdiguddannede, at vi som uddannelsesinstitutioner er i stand til at se, hvad det kommende behov hos aftagerne er, således at de relevante kvalifikationer bliver bygget ind i uddannelserne før behovet opstår. Vi skal lave uddannelser efter just-in-time princippet.

Samtidig med, at vi fastholder kvaliteten skal vi være i stand til at tilpasse uddannelserne, så de kan gennemføres på deltid, i tilknytning til jobbet, som e-læring, i moduler og på mange andre måder. Fordi det i fremtiden ikke så meget bliver selve den formelle uddannelse, men derimod de kvalifikationer, uddannelsen giver, der bliver relevant for en stor del af de studerende. Vi skal lave uddannelse under mange nye former.

Vi skal i den forbindelse også være i stand til at rette uddannelserne mod mange forskellige målgrupper. Studenterne vil være én målgruppe, de erhvervsuddannede en anden, de voksne, der har været væk fra uddannelsessystemet i en årrække en tredje. Vi skal kunne møde hver enkelt studerende på det grundlag, vedkommende står på, og alligevel tilbyde en relevant og dækkende undervisning og uddannelse. Vi skal skabe mange veje, og ligeværdige veje, gennem vores uddannelser. Vi skal lave uddannelser for mange nye grupper – eller ”segmenter”, som de også hedder.

Og endelig skal vi forstå, at det, der kvalificerer os til at stå for disse uddannelser er ikke vores formelle placering i uddannelsessystemet som erhvervsakademier og professionshøjskoler, men udelukkende den kvalitet, vi står for. Vi vil som institutionsområder være i konkurrence og samarbejde med andre institutioner, ikke mindst universiteterne, både herhjemme og i udlandet. Løser vi ikke opgaven tilfredsstillende, vil der være andre, der vil være interesserede i at overtage. Og som vel mærke også vil have de nødvendige kompetencer til at gøre det. Vi skal være konkurrencebevidste og konkurrencedygtige.

Afslutning
Alle disse mål og udfordringer skal vi have styr på inden det store politiske eftersyn kommer i 2013. Evalueringen i 2013 vil sætte en kurs for den endelige fastlæggelse af strukturen på uddannelsesområdet i 2015.

Set med de negative briller kan man vel nærmest tale om et arrangeret ægteskab, eller måske nærmere en arrangeret forlovelse, forud for det aftalte ægteskab. I dette arrangerede ægteskab må vi sætte vores lid til, at kærlighed også kan fødes af et fælles ansvar. Det er vores overbevisning, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samlet har et potentiale og en styrke. Alene kan vi ikke løfte den opgave. Sammen kan vi bringe den langt.

Hvordan vi gør det mere konkret, det er det, vi skal bruge dagen i dag til at indkredse. Mit håb er, at vi kan tage herfra med helt konkrete tiltag, vi enten kan arbejde videre med eller sætte direkte i værk. Derfor endnu en gang: Velkommen til alle!