Forside Pressemeddelelser Stigning igen i år i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne - 5. juli 2011
Stigning igen i år i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne - 5. juli 2011 PDF Udskriv Email

Pressemeddelelse

Den 5. juli 2011

KOT 2011: Stigning igen i år i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne

 

Pædagoguddannelsen er året højdespringer med stigninger på op til ca. 40 % i antallet af ansøgere. Også professionshøjskolernes øvrige uddannelser noterer fremgang i de unges interesse for at tage en uddannelse inden for velfærdsområdet.

 

5. juli kl. 12.00 udløb fristen for at søge en videregående uddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). På professionshøjskolerne, der bl.a. uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker og fysioterapeuter, viser de foreløbige optællinger, at der er fremgang i antallet af ansøgninger.

 

Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, rektor ved UCL Erik Knudsen konkluderer ud fra den fortsat store interesse for de professionsrettede uddannelser:


”Unge er klar over vigtigheden i at tage en uddannelse, når de vil have fodfæste på et arbejdsmarked, der kræver højere og højere kompetencer.


Uddannelserne, professionshøjskolerne udbyder, appellerer til mange unge, fordi uddannelserne er meningsfulde, og derudover gennemføres i en vekselvirkning mellem teori og praksis.


Om få år vil samfundet mangle arbejdskraft inden for de områder, velfærdsuddannelserne dækker, hvis ikke vi uddanner de unge nu.”

 

Foreløbige registreringer af ansøgningerne viser, at der i år er særlig stor interesse for pædagoguddannelsen. Ingen institutioner melder om tilbagegang i ansøgertallet, og flere registrerer fremgange fra 15 % og op til 30-40 %.

 

Også de øvrige uddannelser meldes om solide fremgange på 10-15 % i ansøgertallet.


”For mange unge er det attraktivt at tage en praksisnær, videregående uddannelse, der bygger på faglig stolthed og traditioner. På trods af vi i øjeblikket møder kritik af bl.a. læreruddannelsen er det derfor positivt at se, at rigtig mange unge søger den og andre af vore uddannelser.” udtaler formand og rektor Erik Knudsen.

 

Kontakt:

Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, rektor ved UCL Erik Knudsen, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , 29 60 59 88



Læs hele pressemeddelelsen her (PDF)
 
 
Hosting: Wahlgreen | Design: Cavemen Media
Copyright © 2008 Sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium