
| Læreruddannelsen: Politikerne sætter rammerne, professionshøjskolerne fylder dem ud - 18.1. 2012 |
|
|
|
|
Pressemeddelelse udsendt den 18. januar 2012 i anledning af offentliggørelsen af Følgegruppen for læreruddannelsens rapport: DEREGULERING OG INTERNATIONALISERING. EVALUERING OG ANBEFALINGER OM LÆRERUDDANNELSEN 2006 Enige i at politikere skal fastlægge rammerne for læreruddannelsen og professionshøjskolerne fylde dem ud - Overordnet indeholder rapporten rigtig mange gode anbefalinger og sender et klart signal om mindre regulering og større frihed og ansvar til professionshøjskolerne, siger rektor Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium i en kommentar til anbefalinger om justeringer af læreruddannelsen. Anbefalingerne kan læses i Uddannelsesministeriets netop offentliggjorte rapport med anbefalinger til justering af læreruddannelsen af 2006, udarbejdet af Følgegruppen for læreruddannelsen. - Det glæder os, at det dermed anerkendes, at de der har ansvaret for uddannelsen også vil være de bedste til at tilrettelægge, at de studerende får de kompetencer, der er brug for, og at der fra politisk side nu sendes et klart signal om at overlade os ansvaret for læreruddannelsen. Dermed kommer uddannelsen på niveau med alle andre uddannelser, hvor politikerne fastlægger de overordnede rammer og uddannelsesinstitutioner sørger for at fylde rammerne ud, fortsætter Erik Knudsen. En ny læreruddannelse skal være fleksibel og tilpasningsdygtig i forhold til ændret fokus og indsatser som f.eks.: inklusion, større skoler, 95 procent målsætning mm. - Vi vil derfor samtidig sende det vigtige budskab, at der brug for at de centrale interessenter bag folkeskolen: Folketing, regering, kommuner, den faglige organisation, forældre og vi som ansvarlige for at udbyde uddannelsen i fællesskab bliver enige om, hvad det er uddannelsen skal leve op til. Kun derigennem får vi den stabilitet, der skal gøre uddannelsen bæredygtig på den lange bane og gøre den tilstrækkelig attraktiv for de unge, fortsætter Erik Knudsen. - Afslutningsvis er vi meget enige i, at skal man sikre en stærkere vidensbasering af læreruddannelsen og udnytte samarbejdet med forskningsinstitutionerne bedre så kræver det, at læreruddannelsen bliver udviklings- og forskningsbaseret, siger Erik Knudsen. Kontaktinfo Erik Knudsen Rektor for University College Lillebælt Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Mobil: 2960 5988 |



