|
Professionsbachelor i fysioterapi |
|
|
|
|
Uddannelsen til fysioterapeut giver viden om krop og bevægelse, behandling af muskelskader og rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme. Den studerende får kompetencer i at undersøge årsagen til led- og muskelsmerter og i at måle og dokumentere effekten af en behandling. Også patientkontakt og kommunikation indgår i uddannelsen.
Uddannelsen varer 3 1/2 år, hvor der veksles mellem teoretisk og praktisk (klinisk) undervisning.
Uddannelsen er reguleret ved
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. BEK nr. 831 af 13. august 2008
Uddannelsen udbydes på i alt otte uddannelsessteder under syv professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UC Syddanmark, UC Lillebælt, VIA University College, UC Nordjylland og UC Sjælland.
Læs mere på Uddannelsesguiden.dk eller på uddannelsens egen hjemmeside Fysioterapeutuddannelsen.dk.
|