|
På uddannelsen lærer den studerende at løse elektronik-, informations- og kommunikationstekniske arbejdsopgaver. Der er ikke kun fokus på de teknisk mulige løsninger, men også på menneskets behov. Endvidere lærer den studerende at designe og opbygge elektronisk udstyr og elektriske apparater og får derudover kendskab til teorier og metoder, samt gøres i stand til at udvikle elektroniske systemer ved hjælp af beregning og simulering.
Uddannelsen varer 3 1/2 år, hvoraf 1/2 år er praktik på en virksomhed.
Diplomingeniøruddannelserne er reguleret ved
Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr 527 af 21/06/2002
Professionshøjskolerne / University Colleges udbyder denne uddannelse på Ingeniørhøjskolen i Århus og Ingeniørhøjskolen i København
Læs mere om uddannelsen på ingeniørhøjskolernes hjemmesider og på UddannelsesGuiden
|