På denne side samles henvisninger og links til rapporter, årsrapporter, evalueringer og andet forsknings- og undersøgelsesmateriale, der vedrører professionshøjskolesektoren, erhvervs- akademierne og undervisningssektoren generelt.
Bemærk: Links på denne side er under opdatering i forbindelse med ressortoverførsler fra Børne- og Undervisningsministeriet til Uddannelsesministeriet.
- Rapport: Deregulering og Internationalisering - evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006. © Uddannelsesministeriet, januar 2012.
Rapporten er blevet til i et tæt samarbejde mellem følgegruppen for ny læreruddannelse, følgegruppens sekretariat og Rambøll Management Consulting. "Læreruddannelsen eksisterer i et krydsfelt mellem en række stærkt markerede krav, hensyn og forventninger. Én konsekvens af de mange krav og hensyn til læreruddannelsen har været, at uddannelsen i dag uden sammenligning er den mest regelregulerede videregående uddannelse i Danmark." Se også pressemeddelelse af 18. januar 2012 fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium: Rigtig mange gode anbefalinger i ny rapport om læreruddannelsen
- Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse - en beskrivende analyse. © AKF og forfatterne, januar 2012
Forskerne Torben Pilegaard Jensen og Søren Haselmann har kortlagt, hvem der begynder på pædagog-, lærer-, sygeplejerske-, diplomingeniør- og bygningskonstruktørudannelsen, og hvordan de studerendes karriereforløb er to år efter, de er blevet færdige med uddannelsen. AKF-undersøgelsen omfatter knapt 140.000 studerende. Se også pressemeddelelse fra FTF: Mænd har det svært på velfærdsuddannelserne
- Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. © SFI, december 2011
Rapporten afdækker sammenhænge mellem ledelse og læring samt trivsel på de danske folkeskoler. Rapporten viser, at eleverne lærer mere på de skoler, hvor ledelsen har en lederuddannelse, har høj grad af autonomi, og hvor faglighed og teamarbejde vægtes højt. Også når der korrigeres for elevsammensætningen på den enkelte skole.
- Vurderingsrapporter for professionshøjskolernes 16 udbud af læreruddannelsen. © Danmarks Evalueringsinstitut, december 2011
Se også artiklen: Akkreditering: Læreruddannelsen vurderet positivt (EVAs hjemmeside)
- Taxametersystemet under lup – en analyse af taxameterstrukturens påvirkning af effektivitet og kvalitet for de videregående uddannelser.
© DEA, november 2011 Af forordet: Ved at analysere taxametersystemets udvikling gennem spørgsmål til institutledere på universiteter og uddannelsesledere/-chefer på professionshøjskoler og erhvervsakademier samt ved at se på foreslåede danske alternativer og udenlandske ditto er vi i DEA kommet frem til, at Danmark måske alligevel har det mindst ringe system til fordeling af undervisningsmidler på vores videregående uddannelser.
- Rapport: Fastholdelse på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser.
© EVA, oktober 2011 I rapporten fremlægger Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultaterne af en undersøgelse af fastholdelsesindsatser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Undersøgelsen er en del af EVA’s handlingsplan for 2010 og er gennemført i perioden oktober 2010 til oktober 2011.
- Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren. © Professionshøjskolernes Rektorkollegium, april 2011 (PDF)
- Bilag: Notat om læreruddannelsen - institutionsniveau, marts 2011 (PDF) Rapporten er udarbejdet marts/april 2011 for rektorkollegiet af Sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium af konsulent Claus P. B. Hansen i samarbejde med sektorens ledernetværk for de undersøgte fagområder. Læs mere her
- Talentudvikling - evaluering og strategi. Af Arbejdsgruppen til Talentudvikling i Uddannelsessystemet. © UVM, april 2011
Redaktion: Rektor Stefan Hermann, formand for arbejdsgruppen og Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, sekretariatet for arbejdsgruppen. Talentarbejdsgruppen er nedsat med følgende kommissorium: ”Arbejdsgruppen skal fremlægge et forslag til strategi for, hvorledes talentarbejdet kan gå fra at være enkeltstående initiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet inden for Undervisningsministeriets område." Resumé: Talentudvikling - hvor står vi og hvad bør der gøres?
- Hovedresultater fra PISA-undersøgelsen 2009. © Skolestyrelsen, december 2010 (PDF)
Skolestyrelsens oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund af PISA-konsortiets forskeres vurderinger. Hele PISA-rapporten kan læses her. © OECD, 2010
- Rapport: Den højt præsterende skole. Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund © AKF, november 2010
Den foreliggende publikation, der præsenterer resultaterne fra ”Undersøgelsen af højt præsterende skoler, herunder skoler der løfter elever med svag social baggrund”, har til formål, at beskrive og analysere, hvad der særligt karakteriserer de stabilt højt præsterende skoler, og hvorvidt der er forskelle mellem de højt præsterende skoler og skoler med svingende resultater. Undersøgelsen er ønsket iværksat af Formandskabet for Skolerådet.
- Rapport: Frafald på professionsbacheloruddannelserne. Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? © AKF, oktober 2010
Professionsbacheloruddannelserne har gennem en periode frem til den økonomiske krise været præget af faldende søgning og ikke mindst stigende frafald. Tidligere undersøgelser har peget på, at en mangelfuld sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelser er en af forklaringerne på dette. I dette projekt "Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne" sættes der fokus på denne problemstilling. Resultaterne, som fremlægges i dette arbejdspapir, vedrører resultaterne fra de kvantitative analyser, som danner grundlag for udpegningen af uddannelsesinstitutioner til de kvalitative studier. Dansk sammenfatning
- Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder. Analyse af lærernes samlede arbejdstid - © UVM, september 2010
Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder. Analyse af ”Øvrig tid” - © UVM, september 2010 Pluss Leadership har for Undervisningsministeriet gennemført to analyser med kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder. For det første en kvalitativ analyse af arbejdstidskategorien ”øvrig tid”, og for det andet en kvantitativ analyse af lærernes samlede arbejdstid. Analyserne er gennemført i 2009 og 2010.
- Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere - © UVM 2010
Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser med inddragelse af Afdelingen for gymnasiale uddannelser samt Videnskabsministeriet - igangsatte i november 2009 et forsøgs- og udviklingsprojekt om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere. Denne rapport er resultatet af den nedsatte projektgruppes arbejde.
- Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore - © DPU 2010
Sammenligningen af læreruddannelserne i de fire lande bygger på korte beskrivelser af organiseringen på udvalgte læreruddannelsesinstitutioner og analyser af anvendt litteratur i de pædagogiske fag, matematik og naturfag/science på de pågældende undervisningssteder. Læreruddannelsesinstitutioner i Finland og Canada er valgt, fordi disse to lande var topscorere i PISA-2006 inden for science, læsning og matematik. Singapore er valgt, fordi Singapore i TIMMS-2007 (Trends in International Mathematics and Science Study) var blandt topscorerne i matematik og science. Danmark deltog i begge undersøgelser og fik en placering på mellem en tiende og en nittende plads inden for de tre områder. Undersøgelsen er sat i værk af regeringen som et led i statsministerens 360 graders eftersyn af folkeskolen.
- Rapport: "Lærernes undervisningskompetence - analyse af professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse inden for særlige undervisningsmæssige udfordringer i folkeskolen" - Undervisningsministeriet, KL og Professionshøjskolerne - juni 2010
- Rapport: Tværsnit af sygeplejerskeuddannelsen - © 2010 Evalueringsinstituttet
Udarbejdet på baggrund af akkrediteringen 2009. Fra juni til december 2009 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sammen med seks ekspertpaneler den første runde akkrediteringer af en eksisterende uddannelse, nemlig sygeplejerskeuddannelsen. Rapporten formidler det billede af uddannelsen som EVA fik i løbet af processen.
- Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser - Rambøll, februar 2010
Undervisningsministeriet har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse af praktikken i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Undersøgelsen er foretaget fra oktober 2009 til januar 2010.
- Rapport: Søgning til læreruddannelsen. Analyse af de bagvedliggende årsager til den faldende søgning - NIRAS Konsulenterne for Undervisningsministeriet, December 2009
"Søgningen til læreruddannelsen er i perioden 2000 til 2008 faldet støt. Faldet stoppede i 2009, men da der er både organisatoriske og konjunkturmæssige forklaringer på, hvorfor søgningen her er større, er det ikke en udvikling, der kan tages som tegn på en generel tendens. Det er derfor nødvendigt at rekruttere flere unge til læreruddannelsen for at imødekomme en forventet lærermangel i de kommende år."
- Gennemførelsesvejledningen: Brugerundersøgelse blandt studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser - UNI-C, september 2009
Formålet med brugerundersøgelsen er dels at måle de studerendes udbytte og tilfredshed med den modtagne vejledning, dels at give vejlederne på institutionerne mulighed for at udvikle kvaliteten af gennemførelsesvejledningen. Undersøgelsen fandt sted på alle landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, ingeniørhøjskolerne i København og Århus og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dataindsamlingen fandt sted i perioden ultimo marts til medio maj 2009. I alt indgår 21 uddannelsesinstitutioner i undersøgelsen.
- Rapport: Praktikvejledning på professionshøjskolerne. AKF, september 2009
Størstedelen af de studerende på professionsbacheloruddannelserne oplever, at teorien på uddannelserne giver mulighed for at reflektere over praksis, at erfaringerne fra praktikken bliver inddraget i undervisningen, samt at praktikvejlederens kompetencer generelt er tilfredsstillende. Det viser en ny undersøgelse fra AKF – Anvendt Kommunal Forskning.
- Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Årsberetning 2008
”Rådets første beretning har vi valgt at lade være et arbejdsprogram for rådets fremadrettede arbejde og den indeholder enkelte egentlige anbefalinger. Beretningens fokus er fremadrettet med angivelse af de strategiområder og sigtelinjer, vi anser for væsentlige fremover, og som vi vil lade være retningsgivende for ambitionen om en stærk og målrettet rådgivning”, siger Niels Fog, formand for Rådet for Erhvervs- akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.
- Research at Universities of Applied Sciences in Europe - Conditions, Achievements and Perspectives.
Rapporten bygger på resultaterne af en større spørgeskemaundersøgelse om praksis for anvendt forskning på europæiske professionshøjskolers og disses erfaringer med at integrere praksis i uddannelserne gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført af det hollanske CHEPS (Center for Higher Education Policy Studies) på foranledning af netværket.
- Mønsterbrydere på uddannelsesområdet - Bedre match mellem potentiale og uddannelse
Udarbejdet og udgivet af en tænketank nedsat af FBE, Forum for Business Education, 2009. Tænketanken bestod af erhvervsfolk og uddannelseseksperter. Af rapportens forord: "Den mest misrygtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får". Læs mere om rapporten på FBE's hjemmeside
- Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler - februar 2009
Evaluering af 21 videncentre støttet af Undervisningsministeriets pulje til udvikling af videncentre. Fra EVA's hjemmeside: "Overordnet viser evalueringen at videncentrene har formået at etablere sig og skabe resultater inden for den evaluerede bevillingsperiode. Undervisningsministeriets puljemidler til opbygning og udvikling af videncentre har fremmet etableringen af videncentre og hævet ambitionsniveauet for videncentrenes arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen og casestudierne viser, at der er udbredt tilfredshed med videncentrenes aktiviteter blandt deres interne og eksterne målgrupper. Samlet set har videncentrene i tilfredsstillende grad levet op til de målsætninger der var opstillet i Undervisningsministeriets retningslinjer for tildeling af de særlige videncentermidler". Læs mere om evalueringsrapporten her
- Analyse af den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne - december 2008
Fra Undervisningsministeriets hjemmeside: Den afgørende motivation for at læse til lærer, sygeplejerske eller pædagog er muligheden for at arbejde med og hjælpe mennesker. De potentielle studerende til professionsbacheloruddannelserne lægger også vægt på en god blanding af teori og praktik og anser uddannelserne for nyttige, relevante og udfordrende med høje krav til de færdiguddannendes personlige karakterstyrke- og egenskaber. Det viser rapporten ”Analyse af den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne”, som konsulentfirmaet Capacent Epinion har lavet for Undervisningsministeriet. Rapportens fokus er de tre største professionsbacheloruddannelser til lærer, sygeplejerske og pædagog. De er alle centrale for velfærdssamfundets opretholdelse. Derfor er det problematisk, at der siden 2004 er sket et markant fald i søgningen til dem. Læs mere om frafald og fastholdelse på siden: Temamøde 2. Hvordan mindsker vi frafald på uddannelserne?
- Komparativt studie af de nordiske læreruddannelser - 16.2. 2009
På foranledning af Nordisk Ministerråd har EVA i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet gennemført et komparativt studium af de nordiske læreruddannelser i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Af konklusionerne: Med Finland som eneste undtagelse slås læreruddannelserne i alle nordiske lande – om end i varierende omfang – med rekrutteringsproblemer. Problemerne med at tiltrække dygtige studerende viser sig både gennem faldende ansøgertal, højt frafald blandt de studerende og et lavt indgangsniveau når det drejer sig om de nye studerendes karaktergennemsnit fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, fx studentereksamen. Det viser en sammenlignende undersøgelse af fem nordiske læreruddannelser som EVA sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har gennemført for Nordisk Ministerråd.
- Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser på Undervisnings-ministeriets område - august 2008 (Link dødt)
Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolernes vigtigste opgave er at tilbyde videregående uddannelser af høj kvalitet. For at sikre kvalitetsudvikling af de udbudte uddannelser og uddannelsernes attraktivitet blandt ansøgerne skal uddannelsesinstitutionerne målrettet fokusere på at bringe ny viden i spil i uddannelserne. De skal gennem udviklingsaktivitet på systematisk vis skabe, dokumentere og formidle anvendelses-orienteret viden med relevans for de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig imod. Erfaringer og resultater fra udviklingsaktiviteterne skal inddrages systematisk i uddannelserne, således at de studerendes tilegner sig solide faglige kompetencer som professionsudøvere på deres felt.
|